Jeg kommer ikke videre efter login
Første gang skal du skifte kode. Programmet sender dig til «Skift Adgangskode» og lukker dig først ind, når den nye kode på mindst 10 tegn er gemt.
Hvor ser jeg alt på én sag?
Tryk på sagsnummeret i en hvilken som helst liste, eller søg sagen frem i hurtigsøgningen. Sagens side samler fragter, pakkesedler, plader på lageret og bestillinger på nummeret.
Hvordan finder jeg en bestemt plade på lageret?
Brug felterne under Søg på pladen i lageroversigten: Materiale, Legering, Tykkelse, Format (b × l), Overflade og Farve. Felterne virker sammen, og tallet ved hvert valg er, hvor mange linjer der passer med det, du allerede har valgt. Ingen overflade finder de ubehandlede plader. Nulstil rydder felterne, og udvalget følger med over på QR-etiketter og Optælling.
Hvordan sporer jeg, hvad der er sket på en sag?
Åbn sagens side og tryk Sagsrapport. Rapporten viser alle fragter og bestillinger på sagen og derunder hver bevægelse i tidsorden — oprettet, afsendt, modtaget, mangler, forbrug fra lageret — med tidspunkt og person, også for fragter og bestillinger, der siden er slettet. Udskriv sætter den op på A4, og Hent som Excel giver det samme som regneark.
Ordren står ikke i listen, når jeg opretter fragt
Så ligger den allerede på en fragt, der er afsendt eller modtaget. Søg den frem under Produktion.
Excel-filen bliver ikke læst
Tjek at der står «Pakkeseddel» i celle O1 på fanebladet. Programmet tager imod .xlsx, .xls og .csv.
«Bekræft modtagelse» kan ikke trykkes
Du mangler at svare på «Er forsendelsen komplet?». Tryk Uden mangler eller Med mangler, så bliver knappen aktiv.
Der står «Forkert pinkode»
Koden er fire cifre uden mellemrum. Se den under trin 4.
Bestillingen er væk, efter jeg markerede den modtaget
Listen viser kun «Bestilt» som udgangspunkt. Skift til «Modtaget» eller «Alle» øverst i listen, så står den der igen.
Etiketten bliver printet forkert eller alt for stor
Vælg printeren Brother QL-820NWB (AE Etiketprinter) og papiret 62 x 272 mm i stående format. Liggende beder om 272 mm bred tape, og rullen er 62 mm.
Printeren står ikke på listen i AE Etiketprinter
Par printeren med tabletten under Indstillinger → Bluetooth først, og tryk så Opdatér listen i AE Etiketprinter. Tryk Tjek printeren for at se, om den svarer. Siger appen, at der sidder stansede etiketter i, så sæt den endeløse 62 mm rulle i.
Dårligt signal på pladsen
Kvitteringen kræver forbindelse. Får du «Ingen forbindelse», så prøv igen, når der er dækning.